Kursus for hvalpe
Hvalpeholdet i ÅHF er for dig, der gerne vil give din hvalp den bedste start på livet og samtidig nyde træningen i en hyggelig forening drevet af engagerede frivillige.
Vi arbejder med grundlæggende færdigheder som almindelig lydighed, indkald, at gå pænt i snor, korrekt belønning og det gode samarbejde mellem hund og fører. Træningen foregår i et roligt og positivt miljø, hvor både hvalp og ejer får masser af gode input. Vi holder frikvarter efter endt træning, hvor hvalpene deles op og får mulighed for fri leg med passende legekammerater.
I pausen mellem første og anden halvleg er der rig mulighed for at udveksle erfaringer og idéer med de andre hundeførere og få en snak med instruktørerne, mens du nyder en kop kaffe, cacao eller sodavand i vores hyggelige klubhus.
Der vil også være korte teorilektioner undervejs, hvor du får nyttig viden om de udfordringer og glæder, der følger med det, at have hvalp.
Vores instruktører er alle frivillige med stor passion for hunde og deres ejere. De har mange års erfaring med hvalpetræning og mange hundeførere vender tilbage, når de får ny hvalp.
Vi træner udendørs på vores store græsarealer året rundt.
Vi håber, vi ses – så du og din hvalp kan blive klædt godt på til en tryg og sjov start på et forhåbentlig langt liv sammen. 🐾
Prisen er kr. 1050,- OBS! en forudsætning for at tilmelde kurset er, at man har betalt medlemskontingent kr. 200,- for år 2026.
Vi træner onsdage kl. 18.30 i august/sept. og lørdage i oktober/november kl. 10.00 på følgende datoer:
19.8. (intro) - 26.8.- 2.9. - 9.9. - 16.9. - 23.9. - 6.10. - 24.10. - 31.10. - 7.11. - 14.11.
Desuden holder vi en teoriaften uden hund d. 7. oktober i klubhuset.
Vi optager hvalpe fra 8 uger til 8 mdr. Hvalpen skal være påbegyndt vaccinationsprogram og have en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker almindelig hundetræning.Hundeføreren skal være fyldt 15 år for at deltage.
Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke optager hunde der er blandinger af eller hunde der står på "Forbudslisten". Vi optager ligeledes kun hunde af muskelhunde typen på hvalpehold, såfremt de er under 6 mdr. og kun hvis de har en stambog fra Dansk Kennel Klub.
For flere oplysninger:
Mona Bundgaard - mail: mona.bundgaard@privat.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 19. august 2026 kl. 18:30 til lørdag d. 14. november 2026 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 18. august 2026 kl. 16:00
Sted
Aarhus Hundeførerforening
Skejbyvej 450
8240 Risskov
Arrangør
Aarhus Hundeførerforening
Tlf. +45 53378450
aarhushundeformand@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Aarhus Hundeførerforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser